Handelsbetingelser
OBS: Intet salg til private
Før du foretager din bestilling, beder vi dig venligst acceptere nedenstående
Ved klik på "Accepter", accepteres KEN STORKØKKENs salgs- og leveringsbetingelser. Dette er en betingelse for at handle hos os. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og KEN STORKØKKEN A/S.
§1 Generelt
§2 Pris
§3 Tilbud
§4 Levering
§5 Offentlige tilladelser m.v.
§6 Forsinkelser
§7A Garanti
§7 Mangler/skader ved køb af ny vare
§8 Mangler/skader ved køb af brugtvare
§9 Produktansvar
§10 Ejendomsforhold
§11 Successiv levering
§12 Betalingsbetingelser
§13 Værneting
§14 Begrænset hæftelse
§15 Tilbagelevering af el-skrot
§16 Tekniske oplysninger, vejledning m.v.
Salgs- og leveringsbetingelser
§1 Generelt
Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder i alle tilfælde, hvor der ikke anføres andet i tilbud/ordrebekræftelse eller ved skriftlig aftale mellem køber og sælger.
§2 Pris
Aftalte priser omfatter kun de i tilbud eller ordrebekræftelse anførte materialer og ydelser. Vi gør opmærksom på, at de opgivne priser bl.a. ikke omfatter omkostninger til installation og montering, herunder bygningsændringer, samt tilslutning til el, vand og lignende.
Forbehold for prisstigninger hos vores underleverandører
De anførte salgspriser er baseret på vores aktuelle indkøbspriser hos vores underleverandører.
Hvis vores faktiske indkøbspriser stiger med mere end 2 pct., så forhøjes vores salgspriser for de
berørte varer med en tilsvarende procentuel stigning.
§3 Tilbud
Tilbud er gældende i 14 dage, medmindre andet er anført. Tilbud er kun bindende for sælger, såfremt det ved modtagelse af endelig specificeret ordre stadig er muligt at producere/fremskaffe varerne til de priser, valutakurser, leveringstider og andre forudsætninger, som har ligget til grund for tilbuddet.
Montage, projektkoordinering og tilsyn er ikke indbefattet i tilbudspriserne, medmindre det udtrykkeligt er anført. Såfremt montage er tilbudt, omfatter det ikke VVS-, el-, gas- og andet bygningsarbejde iøvrigt, med mindre det udtrykkeligt er anført. Forslag og tegninger udarbejdet af sælger er sælgers ejendom og må ikke realiseres uden sælgers accept og medvirken.
§4 Levering
- Forsendelse fra sælgers forretningssted sker for købers risiko.
- Levering er ex. works (exw incoterms 2020)
- Køber sørger selv for bortskaffelse af affald, emballage, paller, plast og lignende.
Isenkram
- Frit leveret ved køb over kr. 3.000,- ekskl. moms til brofaste øer, inden for Danmarks grænser
- Ved køb under kr. 1.500,- ekskl. moms faktureres ekspeditionsgebyr på kr. 90,-
- Vi tager forbehold for mellemsalg eller udgået varer
- Returnering af varer skal på forhånd aftales med KEN STORKØKKEN. Ved kreditering fratrækkes min. 15% krediteringsgebyr.
Maskiner og udstyr
- Maskiner, rullende materiel og rustfri borde afsendes fra sælgers lager, køber betaler fragt i henhold til Danske Fragtmands takster.
- Opgivne leveringstider er fastsat efter sælgers bedste skøn, og levering op til 3 uger efter den i tilbud eller ordrebekræftelse angivne leveringstid skal i enhver henseende betragtes som rettidig.
- Under tilslutnings- og evt. bygningsarbejde må bygherren/køberen selv holde bygning og inventar, herunder også materialer og maskiner, forsikret mod enhver tænkelig ødelæggelse, skade eller tyveri.
- De gebyrer vi bliver pålagt vil blive videregivet i det omfang det er relevant.
- Ved større ordrer fremsender KEN STORKØKKEN bekræftelse til køber, som skal godkendes og underskrives inden produkterne vil blive bestilt.
- Såfremt levering ikke kan gennemføres pga. kundens forhold, henstår varerne for kundens regning og risiko på KEN STORKØKKENs lager. KEN STORKØKKEN er berettiget til at opkræve lagerleje, for at få dækket omkostninger mv.
- Returnering af varer skal på forhånd aftales med KEN STORKØKKEN. Ved kreditering fratrækkes min. 15% krediteringsgebyr.
- Vi tager forbehold for mellemsalg eller udgået varer
§5 Offentlige tilladelser m.v.
Det påhviler køber på egen risiko at fremskaffe de nødvendige myndighedstilladelser for det solgtes opstilling og drift i henhold til byggelovgivning, brandlovgivning, miljølovgivning, eller anden lovgivning i øvrigt.
§6 Forsinkelser
Såfremt sælger ikke kan levere det solgte rettidigt, jvf. §4, kan køber annullere købet. Sælger er i sådanne tilfælde ikke erstatningsansvarlig over for køber, såfremt forsinkelsen skyldes force majeur, herunder strejke, blokade eller lockout, eksport- eller importforbud eller manglende eller forsinket tilladelse hertil, forsinkede eller svigtende materialeleverancer eller indre forhold, sælger ikke er herre over.
Såfremt sælger vil påråbe sig nogle af de anførte leveringshindringer, er sælger pligtig til uden ugrundet ophold at underrette køber om hindringens opståen.
§7A Garanti
Sælger giver køber garanti svarende til den, som sælger har modtaget fra sælgers leverandør. Der henvises til den enkelte leverandørs til enhver tid gældende garantibestemmelser. Sælger yder uanset foranstående 12 måneders garanti med fabrikationsfejl. Der ydes ikke anden garanti fra sælgers side, medmindre dette er udtrykkeligt skriftligt aftalt. For garanti gælder i øvrigt nedenstående bestemmelser om reklamation og mangler.
Vi gør opmærksom på, at garantireparationer udføres inden for normal åbningstid.
§7 Mangler/skader ved køb af ny vare
Køber skal straks efter levering underkaste det solgte en grundig undersøgelse og skal ved konstatering af en eventuel mangel reklamerer skriftligt over for sælger indenfor 8 dage. Hvis varen er leveret af fragtmand skal køber overgive reklamationen til fragtmanden, inden der kvitteres for modtagelse af varen. Sker reklamationen ikke straks efter, at køber burde have opdaget en eventuel mangel/skade, kan reklamationsretten ikke påråbes.
Sælger er forpligtet og berettiget til at afhjælpe alle reklamationer ved det solgte, som skyldes beviselige produktionsfejl tilstedeværende på købstidspunktet. Køber kan reklamere skriftligt over produktionsfejl inden 1 år efter det faktiske leveringstidspunkt - med mindre andet er aftalt. Sælger er forpligtet til at foretage sådan afhjælpning inden for en rimelig tid, efter at køber har oplyst sælger om manglen.
Såfremt køber lader afhjælpning foretage af andre end sælger, sker dette for købers regning. Skader opstået som følge af ekstern afhjælpning er købers ansvar. Sælger er ikke ansvarlig for andre tab, direkte eller indirekte, køber måtte lide som følge af mangel/skade ved det solgte, såsom driftstab, avancetab, skade på løsøre eller fast ejendom, tab af opbevarede varer og lignende. Køber har ikke ret til at returnere mangelfri varer.
§8 Mangler/skader ved køb af brugtvare
Sælger hæfter ikke for mangler ved varer, der ikke kan overdrages som nye. Disse overtages i den stand, hvori de er og forefindes, medmindre andet er angivet.
§9 Produktansvar
Sælger er alene ansvarlig for skade forvoldt af det solgte, såfremt det dokumenteres, at skaden skyldes en fejl begået af sælger eller andre, som han har ansvaret for. Sælger er dog aldrig ansvarlig for driftstab, skade på opbevarede varer, avancetab eller andet indirekte tab. Såfremt sælger måtte blive pålagt ansvar i forhold til trediemand, kan sælger gøre regres mod køber, medmindre køber påviser, at sælger i medfør af ovenstående bestemmelse skal bære det endelige tab.
§10 Ejendomsforhold
Ejendomsretten til det solgte forbliver hos sælger, indtil hele købesummen er betalt incl. eventuelle renter og omkostninger. Køber er forpligtet til at holde det købte behørigt forsikret og indsætte sælger som sikret i forsikringspolicen, indtil hele købesummen er betalt I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger tage det solgte tilbage i overensstemmelse med kreditkøbe lovens bestemmelser.
§11 Successiv levering
Såfremt aftale er indgået som successiv levering, kan sælger undlade at foretage yderligere levering, såfremt køber ikke ved krav betaler for hidtil leverede varer. Sælger er endvidere efter eget valg berettiget til enten at hæve købet i sin helhed eller kun hæve købet, for så vidt angår den resterende del af leverancen.
§12 Betalingsbetingelser
Netto kontant, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Betalingsbetingelsen forudsætter kreditgodkendelse i vores bogholderi.
I forbindelse med projektsager vil der være a conto betaling på følgende vis - 30% ved ordreafgivelse, 60% før levering og 10% ved aflevering.
Ved for sen betaling beregnes 2% rente pr. påbegyndt måned.
Af miljøhensyn opkræves et gebyr på kr. 40,- for at udstede papirfaktura/-kreditnota.
§13 Værneting
Sælger er berettiget til at sagsøge køber ved Retten i Århus vedrørende enhver tvist opstået i anledning af købsaftalen i overensstemmelse med nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
§14 Begrænset hæftelse
KEN storkøkken hæfter ikke for indirekte tab eller følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af forventet besparelse eller lignende, uanset på hvilket grundlag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed. KEN storkøkkens ansvar for ethvert tab eller skade, er beløbsmæssigt begrænset til det beløb, som kunden har lagt for den ydelse (eller mangel på samme) hvorpå kravet baseres. Dette gælder også leverancer udenfor Danmark incl. Færøerne og Grønland.
§15 Tilbagelevering af el-skrot
Kunden er berettiget til at tilbagelevere elektrisk udstyr til KEN STORKØKKEN. Kunden sørger for returnering til KEN STORKØKKENs adresse for egen regning. I henhold til miljøbeskyttelsesloven § 9 j håndterer KEN STORKØKKEN disse produkter.
§16 Tekniske oplysninger, vejledning m.v.
Tegninger, illustrationer, produktinformationer og oplysninger om tekniske data, som f.eks. volumen og lignende i brochurer og andet salgsmateriale, er kun vejledende. KEN STORKØKKENs oplysninger er kun bindende, når der er ydet særskilt skriftlig garanti, som et led i aftalen.