Gode CSR historier fra KEN STORKØKKEN
WeShelter - En historie om at hjælpe hvor man kan
Hvert år har KEN STORKØKKEN en masse isenkram tilovers, som af forskellige årsager ikke kan sælges. Dette kan bl.a. skyldes at varerne har været brugt til anretning i vores demokøkken og derfor er endt på restlageret, manglende emballage, transportskader så som buler, returtagning fra kunder mm. I stedet for at disse varer blot skal "gå til spilde", har KEN STORKØKKEN valgt at donere dem til organisationen WeShelter. På denne måde kan andre få glæde af de varer, som på grund af skader mm. ikke længere kan sælges, men som stadig fungerer som de skal.
Hvem er WeShelter
WeShelter er en fond stiftet i 1893, som arbejder blandt hjemløse og udsatte. Organisationen driver både væresteder, herberger, arbejder med frivillige og taler de udsattes sag. De arbejder med at formidle viden og indsamle midler til at hjælpe de mennesker der har behov. De hjælper blandt andet de hjemløse og udsatte med at blive genhuset og det er netop her KEN STORKØKKEN kan hjælpe.
KEN STORKØKKENs støtte
Det er med stor fornøjelse at KEN STORKØKKEN kan hjælpe de udsatte igennem WeShelter. Måden hvorpå vi vil hjælpe, er ved at sende de varer, som er blevet sorteret fra til salg, men som ikke fejler noget, videre til WeShelter. Varerne bliver sendt til WeShelter, som derefter vil fordele dem ud i startpakker til de af deres hjemløse, som har været så heldige at skulle flytte i egen bolig. Mange af dem har pt ingenting og derfor kan alt ifølge WeShelter, lige fra halvbrugte stearinlys til bulede gryder, hjælpe.
Hos KEN STORKØKKEN har vi været i gang med at rydde op og har allerede sendt vores første donation afsted til WeShelter. Det blev til 5 paller med isenkram, som efterfølgende er blevet sorteret, pakket og fordelt til de hjemløse, som har været så heldige at få deres eget sted. De varer som var tilovers efter pakning af første sending, vil blive solgt til fordel for deres borgere. Mange af dem som hjælpes, har på forhånd ingenting og bliver derfor lykkelige for selv det mindste.
KEN STORKØKKEN vil fremadrettet hjælpe organisationen ved flere gange om året, at sende pakker afsted til dem og de hjemløse med det som ikke kan sælges. Fra nu af vil der fast hos KEN STORKØKKENs domicil i Aarhus stå en palle, hvor alt det der ikke længere kan sælges, vil blive afleveret og derefter sendt afsted til WeShelter løbende.
Den gode CSR historie
Madfærd - Mere end et måltid
Hos Mølleskolen i Ry er et nyt koncept for skolemad indført: ”ud med skodmad - ind med god mad”. Konceptet skal erstatte både skolens kantine og på sigt faget madkundskab. På skolen har man i forbindelse med det nye koncept etableret et nyt centralt placeret storkøkken og det er her KEN STORKØKKEN kommer ind i billedet. Som en del af det store fokus der i dag er på bæredygtighed, er det nye køkken udstyret med primært brugte maskiner fra KEN STORKØKKEN. Maskinerne er hovedrenoverede og derfor fortsat i god kvalitet. At gøre brug af brugte maskiner har været en bevidst handling fra Madfærds side, som er dem, der har startet projektet på Mølleskolen i samarbejde med skolen. Med tanke på miljøet, er denne form for recirkulation super.
Hvem er Madfærd?
Madfærd er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at give flygtninge- og indvandrerkvinder en vej ind på arbejdsmarkedet. Dette gør de med mad og skolebørn i centrum. De arbejder derfor målrettet på at skabe lokal værdi med lokal integration. I dette tilfælde i samarbejdet mellem Mølleskolen og flygtningekvinder fra Ry.
Samarbejde med Mølleskolen
Madfærds idé og samarbejde med Mølleskolen omhandler først og fremmest at skolebørnene skal spise sundere mad end blot pizzasnegle og pølsehorn. Maden skal være lavet fra bunden med fokus på madspild og økologi. Konceptet er ydermere udviklet for at lære børnene hvad god kultur omkring bordet og maden omhandler. Herunder at man spiser sammen og at man skal nyde sin mad. Netop derfor skal børnene selv være med til at lave maden og bl.a. stå for borddækningen. Idéen er nytænkende og netop det går skolelederen Kristian Toft fra Mølleskolen ind for.
På skift bliver børnene i 5. og 6. klasse taget ud fra den almindelige undervisning i en hel uge, hvor de i stedet hver dag skal møde i det nye storkøkken med maskiner fra KEN STORKØKKEN. Her skal børnene i samarbejde med en professionel kok og flygtningekvinder fra Ry være en del af madskolen og her lave mad til resten af skolen. I køkkenet vil der være mulighed for at børnene og flygtningekvinderne kan lære af hinanden. Flygtningene får mulighed for at nærme sig arbejdsmarkedet ved bl.a. at lære mere dansk. Samtidig kan børnene lære en del af kvindernes madkultur fra deres hjemland.
Ifølge Madfærd kan madskolen, som nu er en mulighed i det nye store køkken, både være med til at udvikle madmod og sociale relationer. Hvilket vi hos KEN STORKØKKEN er utrolig glade for at kunne have bidraget til.
Den gode CSR histori
e