Ingredienser
- 700 g cherrytomater
- 15 g hvidløg
- 75 g løg
- 100 g hvidkål (Bruges til at starte fermenteringen)
- 2 stk hvidkålsblade
- Saften fra en ½ lime
- 25 g salt havsalt
- 1 patentglas
Fremgangsmåde
Skyl tomaterne og del dem i to. Hak løg og hvidløg fint. Snit hvidkål i fine strimler
Bland alle ingredienserne sammen og rør rundt. Lad salsaen stå i 15 min.
Skold patentglasset og kom salsaen i.
Fold to kålblade, der er skyllet forinden, ned over salsaen i patentglasset, og pres det hele ned under lagen.
Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.
Lad det fermentere i 3 til 5 dage, ideelt set ved 18 til 20 grader. Er temperaturen højere end dette, kan det gå stærkere, er det koldere, kan det gå langsommere.
Glasset skal åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner.
Smag på salsaen efter 3 dage eller før, afhængigt af temperaturen. Når salsaen ikke bobler længere, er den tæt på at være klar. Smag på den indtil den 5. dag, hvor den bør være helt klar.
Stil salsaen på køl. Den er nu spiseklar.
Serveringstips:
Anvend salsaen som en selvstændig salat, eller som tilbehør til lune og varme retter, eller som fyld i tortillas mm.